CV

jan-solheim-fotoJan Solheim er fra 1971 og er selvlært tegner. Har siden 1991 arbejdet professionelt med illustrationsarbejde i forskellige sammenhænge.
Begyndte dog tidligt at arbejde udelukkende med tegneserier og animation.

Har arbejdet med design og storyboard på blandt andet: ”Hjælp jeg er en fisk”, ”KatjaKaj og BenteBent”, Jungledyret Hugo tv-serie og diverse internet-spil og animationer.

Debuterede med børnebogen ”Min fars halve liv på lokum” (Politikens forlag, 2007), skrevet af Anders Morgenthaler. Desuden kan nævnes billedbogen ”Viggo vil ikke sove”(Gyldendal, 2007), skrevet af Camilla Schierbeck.

Bibliografi

Af illustrerede bøger kan nævnes:

Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager.Det danske bibelselskab, 2006
Til dig fra os. Politikens Børnebøger, 2006
Kan man ride på en høne? Gyldendal, 2005
Ta´ med i zoo. Gyldendal, 2005
Gersemi og de nordiske guder. Politikens børnebøger, 2005
Danmarks historier for børn og Flere Danmarks historier
for børn.
Politikens børnebøger, 2005 og 2006
Amirs amulet .Phabel, 2005
Daniel fra B-klassen. Phabel, 2005
Otello. DR multimedie og folkeskolens musiklærerforening ,2005
Odin og de andre guder. Gyldendal, 2006
Tor henter sin hammer. Gyldendal, 2006
Balders død. Gyldendal, 2007
Fenrisulven. Gyldendal, 2007
Spejlslottet bind 1 og 2. Alinea 2008 (en serie på 6 bøger)
Det fortryllede slot bind 1-4 Carlsen, 2008 (flere på vej)

Plus en hel masse andre bøger og tegneserier samt forsider til en bunke børne- og ungdomsbøger, som det ville tage for lang tid at remse op her.

Tjek derfor Jans hjemmeside for andre titler og andet arbejde.

Priser

Jan Solheim har modtaget priser for sit tegneseriearbejde.
Vandt i 2002 og 2003 henholdsvis 2. og 1. -prisen ved ”The arctic comics festival” i Kemi, Finland.

Vandt online-sitet Seriejournalens pris som årets tegneserietegner 2006

Om tegning

”Jeg ser tegning som mit foretrukne kommunikations-middel. Det falder mig ofte mere naturligt end både at tale og skrive…
Med tegning kan man fortælle alt mellem himmel og jord til både store og små.
Der er direkte kontakt mellem afsender og modtager, når det handler om at fortælle med tegning. Ligegyldigt om det er illustration, tegneserie, tegnefilm eller spil.
Det er dét, der fik mig til at starte med at tegne. Dét at man kan fortælle med billeder…
…og så havde jeg heller ikke en Playstation. Jeg håber på at tegne bøger, tegneserier, spil og tegnefilm altid!”

www.solheim.dk

Kontakt

jan@solheim.dk



Børnelitteratur.dk

Børnelitteratur.dk er et online-opslagsværk, hvor danske forfattere og illustratorer til børne- og ungdomsbøger kan præsentere sig selv og deres værker. Læs mere her.

Fortællingen.dk

Fortællingen.dk er Danmarks litteraturguide til den gode fortælling. Hvis du leder efter anmeldelser af børne- og ungdomsbøger, så besøg Fortællingen.dk.

VÆR MED!

Er du dansk forfatter eller illustrator til børne-/ungdomslitteratur? Klik her for at få din egen profil på Børnelitteratur.dk