Biografi
1999 Uddannet illustrator fra Danmarks Designskole, instituttet for visuel kommunikation
2000 Opstarter tegnestuefælleskabet Himmelske Hund, arbejder herfra som free-lance illustrator
Inspiration
Hvor kommer inspirationen fra? Det er nok det spørgsmål jeg oftest møder.
Inspirationen er en mangefacetteret størrelse og en rigtig rar fornemmelse især når ideerne bare står i kø for at komme ud gennem pennen og ned på papiret. Den er som vand mellem hænderne og skal gribes når den melder sig.
Naturligvis henter jeg megen inspiration ved at betragte både kunst og illustrationer af danske såvel som udenlandske kunstnere. Men det kan også være i naturen et specielt lys, en snestorm, musik, ansigter, stemninger eller stumper af samtaler jeg overhører på stationen. Jeg koder det altid sammen med den tekst jeg arbejder med, så jeg er ligesom hjernemæssigt pejlet i en bestemt retning når jeg bevæger mig rundt dagligdagen.
Når jeg tager hul på et projekt læser jeg altid manuskriptet meget grundigt og får en god fornemmelse af scener samt figurer. Herefter lægger jeg det langt væk og begynder således min egen billedlige fortælling til historien. Der opstår associationer til den egentlige fortælling og alle ideer bliver nedfældet, ingen censur her. Senere i forløbet foretager jeg en udvælgelse hvor de bedste ideer anvendes. Nogen gange kan jeg bruge mine skitser direkte til de endelige illustrationer andre gange kræver det tilretning hvis to eller flere ideer smeltes sammen til en.
Som de fleste andre tegnere er jeg aldrig holdt op med at tegne fra barndom og ind i voksenlivet.
Jeg holder af processen, duften af blæk og den skrattende lyd af pennen der skal arbejde hurtigt for at få alle de ideer ned som hjernen og underbevidstheden generer. Det er en tilstand man bliver afhængig af…
Bibliografi
H.C. Andersen: “Skarnbassen” udgivet på Forlaget Alma, 2000
Thorstein Thomsen: “Borgmesteren i Gråby”, Forlaget Carlsen, udkom foråret 2001.
Inger Sigsgaard: “Maja og Mormor”, Forlaget Carlsen, udkom foråret 2002
Thorstein Thomsen: H.C. Andersens Høje Hat, Forlaget Carlsen, udkom sep. 2002
Charlotte Fleischer: Det kan du sagtens sige!, Forlaget Carlsen, 2003
Inger Sigsgaard: Maja og Motorcyklen, Forlaget Carlsen, 2004.
Kalle Güettler: Tyrekalvens Sang, forlaget Alma 2004 og forlaget Kabusa (Sverige) 2005
Elisabeth Gjerluf Nielsen: Elektriske Heidi, Politikens Forlag 2005
Elisabeth Gjerluf Nielsen: Elektriske Heidi på tur, Politikens forlag 2006
Thomas Wivel : Svare Sara, Politikens forlag 2006
Priser & legater
2000 Statens Kunstfonds to-årige igangsætningsstipendie
2005 Kulturministeriets æresprisliste for billedbogen “Tyrekalvens Sang” tekst af Kalle Güettler
Links
Pia Halses hjemmeside
Tegnestuen Himmelske hund
Forlaget Alma












Hvad nu?