Biografi

jacobweinreich1Jeg blev født en fuldmånenat i 1972. Jeg voksede op i Århus-forstaden Hasle og tilbragte meget af tiden i min barndom og ungdom med at spille fodbold og lave blodige amatørfilm. Jeg blev student fra Århus Statsgymnasium i 1991 og brugte de næste fire år på længere rejser til bl.a. Israel, USA og Mellemamerika. I årene 1995 til 2001 læste jeg på Århus Universitet og kan nu kalde mig cand. mag. i dansk og filmkundskab. Jeg afsluttede med et speciale om Henrik Stangerup. Fra 2001 til 2003 gik jeg på den Danske Filmskoles manuskriptlinje.

Min første bog, ‘Ringside’ udkom i 2001 på forlaget Tiderne Skifter. Det er en delvist selvbiografisk ungdomsroman, der fik rigtig gode anmeldelser. Året efter kom så ‘Anfield Road’, der er en meget ambitiøs såkaldt multiplotfortælling om en gruppe århusianere omkring de 30, hvis skæbner mødes på kryds og tværs. Min foreløbig sidste roman på Tiderne Skifter kom i 2004 og hedder ‘Mellemlandinger’. En tragikomisk historie om en ung fantast, der slet ikke kan få sit liv til at hænge sammen, og rejser det meste af jorden rundt i hælene på en pige, der ikke vil have ham, samtidig med at han arbejder på et håbløst dokumentarfilmprojekt om sit store idol, musikeren Neil Young.

De sidste to-tre år har jeg primært skrevet børne/ungdomsgysere. Serien ‘Monsterjægerne’ er foreløbig nået op på seks bind – og flere er på vej. Det er en slags Ghostbusters for børn i 9-13 års alderen, hvor der både er plads til gys og humor. Der er blevet også blevet tid til et par afstikkere undervejs: En bogversion af Nikolaj Arcels film ‘De fortabte sjæles ø’ og en humoristisk og stærkt personlig bog om at blive far med titlen ‘Det blev en far’.

Ved siden af bøgerne, har jeg en del arbejde i filmbranchen, hvor jeg er med til at skrive og udvikle manuskripter og koncepter. I foråret 2007 var novellefilmen, ‘Koma’, som jeg har skrevet manuskriptet til, nomineret til en Robert for årets bedste novellefilm.

Inspiration

Der er så meget. Ting jeg læser. Ting jeg hører om. Film. Jeg ser alle de gyserfilm jeg kan komme i nærheden af. Jeg læser en del gyserlitteratur. Men også så meget andet. Bare det er spændende og underholdende. Jeg mener ikke – aldrig! – at der er nogen undskyldning for at kede sin læser. Jeg har uden tvivl en forkærlighed for den såkaldt ‘gode historie’ – den der lidt udefinerbare størrelse, som er svær at sætte ord på, men som man tydeligt genkender, når man møder den.

Bibliografi

ringside

Ringside, roman, 2001 (Tiderne Skifter)

Anfield Road, roman, 2002 (Tiderne Skifter)

Mellemlandinger, roman 2004 (Tiderne Skifter)

monsterjaegerne

Monsterjægerne, 2005-2007 (Borgen)
1. Skyggen i vandet

2. Gravskænderen

3. Livsfarlig lejrskole

4. Blodsugeren

5. Mumiens hævn

6. De slæbende trin

7. Sumpens hemmelighed (december 2007)

8. Dæmonens forbandelse (februar 2008)

fortabte

De fortabte sjæles ø, 2007 (Sesam)

Det blev en far, 2007 (Borgen)

Bøger på vej…

Monsterjægerne 9 og 10 (Borgen)

Krybet (roman, Borgen)

Skorpionen (første del af roman-triologi, Borgen)

Forlaget Borgen
Forlaget Tiderne Skifter
Jacob Weinreichs hjemmeside
Interview med Jacob Weinreich på fortaellingen.dk



Børnelitteratur.dk

Børnelitteratur.dk er et online-opslagsværk, hvor danske forfattere og illustratorer til børne- og ungdomsbøger kan præsentere sig selv og deres værker. Læs mere her.

Fortællingen.dk

Fortællingen.dk er Danmarks litteraturguide til den gode fortælling. Hvis du leder efter anmeldelser af børne- og ungdomsbøger, så besøg Fortællingen.dk.

VÆR MED!

Er du dansk forfatter eller illustrator til børne-/ungdomslitteratur? Klik her for at få din egen profil på Børnelitteratur.dk