Biografi
Jeg er født i 1961.
Jeg blev født som pige – men opvoksede som dreng.
Piger… de var kedelige.
Jeg kaldte mig Richard, lærte at pifte, gik sjældent i bad, spillede fodbold, byggede jordhuler og hang ud på fællesarealet med ”de andre drenge” på vejen.
I skolen tilbragte jeg det meste af tiden uden for døren sammen med Michael. Vi satte streger på dørkarmen med en tegnestift, hver gang vi blev smidt ud, og konkurrerede jævnligt om, hvem der havde flest streger.
Sammen med kammeraterne var jeg sej – alene var jeg en kylling.
Jeg var bange for alt, hvad der var stille og mørkt.
Hvem holdt vejret? – Hvad var det der puslede? – og hvem ventede helt sikkert i vaskekælderen bag døren…
Efter skolen gik jeg videre på gymnasiet – det skulle man jo – og derefter på Seminariet.
Jeg blev uddannet pædagog i 88.
Og så begyndte jeg at fortælle historier – gyser historier selvfølgelig – så de stakkels børn jeg passede hvinede af fryd eller tudede i rædsel.
I 2005 tog jeg et tre måneders kursus på ”Hemmingway” (en skriveskole i København) og der skrev jeg min første bog ”Varulven”
En uhyggelig historie for børn fra 6 – 11 år.
Gyset drager mig – sikkert fordi jeg selv hader det – jeg går ikke ned i kælderen eller ud i skuret, når det er mørkt, og jeg undgår, så vidt muligt, at være alene hjemme om aftenen.
Da jeg skrev på ”Gengangeren” var min familie på skiferie. Jeg tog computeren med ind i sengen og tænkte, at nu ville jeg prøve at skrive på min egen ”mørkerædsfølelse”.
Min hovedperson Mikkel var spærret inde på en nedlagt fabrik og et sted i mørket ”var der nogen”.
20 minutter efter jeg havde tændt computeren, var jeg selv så bange, at jeg måtte ringe til min gode ven Lotte og spørge, om jeg måtte sove hos hende i nat…
Alle mine historier handler om det gys vi laver inde i vores eget hoved, når vi tror der er nogen efter os. Der optræder aldrig overnaturlige væsner eller onde mennesker.
Jeg skriver og fortæller for de yngre børn, og jeg syntes det er vigtigt at historien rundes af med en naturlig forklaring.
Da jeg selv var barn, var det uhyggeligste alt det vi legede og forestillede os. Børnelokkeren nede fra torvet der luskede rundt om natten – Heksen i nummer 14 osv.
I øvrigt kommer jeg fra en familie, hvor vi ikke snakker så meget sammen.
Vi fortæller historier. De samme historier. Til stor glæde for os selv og til ufattelig pinsel for mænd, koner, børn og børnebørn.
Bibliografi
Varulven, Ill. af Bente Bech. Carlsen, 2006.- 41 sider
Gengangeren, Carlsen, 2008.-61 sider
Manden med det oversavede kranium, Carlsen, 2010.- 61 sider
Kontakt
rasmussenulla@hotmail.com
Hvad nu?