Biografi

Tea BendixFødt 1970

Forfatter, illustrator og grafisk designer MDD.

Uddannet på Designskolen i Kolding, Linien for Grafisk Design og Illustration 1993, med afgang fra Danmarks Designskole, Institut for Visuel Kommunikation 1996 samt fra Forfatterskolen for Børnelitteratur på Center for Børnelitteratur 2001.
Egen tegnestue siden 1998.

Billedbogsdebut: Skattekisten, Høst & Søn 1997. Romandebut: Vidunderbarnet, Carlsen 2001.
Børneradiodebut på P2 i Piccolo, 2001 – klassisk musik og en god historie for børn.
Børneteaterdebut: Natten Før, Teater Lille Hest 2007

Inspiration

Jeg er opkaldt efter Josefine Ottesens mor Thea Bank Jensen, som skrev bøger om børns leg og mine forældre var meget farvet af hendes tanker. Jeg legede til jeg var mindst atten, måske holdt jeg slet ikke op.

Jeg er vokset op i et eventyrlandskab i Sydengland og på en friskole på Midtfyn med lærere der kunne få vikingeslag til at foregå lige for øjnene af dig med det talte ord. Jeg blev meget tidligt ramt af historiebacillen og grebet af at tegne, fabulere, spille teater og musik og læse med stor forkærlighed for musketerer,ulvehunde og historiske emner under mottoet Altid Oldtid, men Aldrig Oldtid i Utide.

Jeg læste så meget at jeg engang blev smidt ud af en rasende bibliotekar der ikke et øjeblik troede på at jeg var gennem bogstakken. Samtidig læste min mor højt for mig  til jeg var tolv, for at jeg fik Karen Blixen og sagaerne med.

Alligevel kom det bag på familien at jeg ikke valgte den forventede vej som arkitekt. Jeg blev bedt om at illustrere en børnebog da jeg var atten og siden har jeg fulgt min egen sært snoede sti ind gennem bladtegningen, til billedbøgernes verden, under tiden forklædt som grafisk designer, til radiomediet hvor man ikke kan se noget, til teateret hvor skuespillerne skal agere modsat i forhold til replikkerne og tilbage til bøgerne. Jeg er ustandselig igang med noget jeg ikke har prøvet før og det har overrasket mig hvor mange steder fortællingen er, også udenfor bogen. Undervejs traf jeg den store troldmand Ib Spang Olsen, der ledte mig på vej og forsonede mig med lysten til at færdes i flere medier. Det er en rigtig dejlig utryg og udfordrende rejse, hver dag.

Bibliografi

- udvalgte titler

Børnenes ænsyklopædi. Tea Bendix; Hanne Kvist; Elin Algreen-Petersen, Gyldendal 2007, 200 s.

Natten Før, manuskript, Teater Lille Hest 2007, 20 s.

Albert & Arken, arkitekturformidling størrelse 4-7 år, ARKEN Museum For Moderne Kunst og forlaget Carlsen 2005, 36 s.

Piccolo, børneradio på P2, Danmarks Radio 2002 – 2005. Bearbejdninger, bibelske genfortællinger, fatale historier med vokal musik, snapseviser og godnatsange, historier, der ufrivilligt fører fortælleren tilbage til rennaissancen, årstidsbestemte men derudover meget utilpassede historier, radiogymnastik for børn og andre påhit

Vidunderbarnet, roman, Carlsen 2001. Oversat til tysk 2002. Bragt somføljeton [1:7] på Danmarks Radio P2 2002, genudsendt 2003, 128 s.

Skattekisten, billedbog, Høst & Søn 1997, 32 s

- se mere

Priser & legater

2006 Statens Kunstfond Statens Kunstråd. Arbejdslegat (10. millioner puljen)

teabendix.dk

illustratorgruppen.dk

litteraturnet.dk

gyldendal.dk



Børnelitteratur.dk

Børnelitteratur.dk er et online-opslagsværk, hvor danske forfattere og illustratorer til børne- og ungdomsbøger kan præsentere sig selv og deres værker. Læs mere her.

Fortællingen.dk

Fortællingen.dk er Danmarks litteraturguide til den gode fortælling. Hvis du leder efter anmeldelser af børne- og ungdomsbøger, så besøg Fortællingen.dk.

VÆR MED!

Er du dansk forfatter eller illustrator til børne-/ungdomslitteratur? Klik her for at få din egen profil på Børnelitteratur.dk