Biografi

lottesallingFødt i Århus, 1964.

Nysproglig student og uddannet bevægelses- og afspændingspædagog.

Jeg har igennem årene bevæget mig ad kringlede omveje som taxachauffør, højskolelærer, fotograf, rejseglad motorcyklist, idrætslærer og rytmisk underviser til min nu foretrukne plads som forfatter, projektleder og foredragsholder. Mine projekter og foredrag omhandler især emner som Børn & sproglege + Rim & remser.

Inspiration

Som barn inspireredes jeg af alverdens popmusikere og begyndte tidligt at spille guitar og skrive banale tekster til. Desuden støvsugede jeg bibliotekets hylder for billedbøger, børnebøger og tegneserier og elskede Astrid Lindgrens, Halfdan Rasmussens og Benny Andersens sjove og fandenivoldske historier. Både interessen for musik og skrivning bed sig fast. Jeg skrev et hav af lejlighedssange, og musikundervisningen førte til deltagelse i forskellige musikbands.

Den største omvæltning kom dog med de første børn i familie og omgangskreds. Deres sjove krøllede sprog satte gang i en helt ny genre, nemlig de skæve børnerim, som i løbet af få år fyldte alle mine hylder og skrivebordsskuffer og efterhånden dominerede al min fritid. Samtidig kom jeg til at arbejde med sent udviklede børn og unge og opdagede, hvilken enorm glæde sangskrivning, digtning, musik og rytmik var for dem, hvilket i høj grad styrkede min interesse i fagligt at fortsætte ad dette spor.

Ih du milde, jeg kan trille,
lo den lille krokodille,
mens den trilled’ ned ad bakken,
så det kildrede i nakken.
Lig’ i øjet, rundt i møget,
råbte dillen godt fornøjet,
mens den tog en mavelanding
i en herlig mudderblanding.

(fra Bager Basse og andre børnerim)

Bibliografi

enhestiromforside

En hest i Rom – og andre dyrerim, Klematis 2007, Illustrationer: Bo Odgaard Iversen

Leg sproget frem, Kroghs Forlag, 2007, egne fotos

Peter Puslespil, Gyldendal, 2007, egne fotos

Hvem er jeg – husdyr, Carlsen, 2007, egne fotos

Hvem er jeg – vilde dyr, Carlsen, 2007, egne fotos

Tyve trætte trolde, Klematis 2005, Illustrationer: Bo Odgaard Iversen

Superlusen Lurifax , Klematis 2005, Illustrationer: Rasmus Bregnhøi

1. B i Byen, Carlsen 2005, Illustrationer: Jørgen Stamp

Fies farmor, Klematis 2004, illustrationer: Charlotte Pardi

Grummerim, Klematis 2004, Illustrationer: Rasmus Bregnhøi

Slotsmusene, Klematis 2004, illustrationer: Jon Ranheimsæter

Mit barn er for sødt (kogebog), Forum + Gyldendal, 2004, egne fotos

Grøf, den nysgerrige gris, Forum 2003, Fotos: Lotte Salling

Skøre Line, Klematis 2003, Illustrationer: Cato Thau Jensen

Sørøver Søren & andre alfabetrim, Klematis 2002, Illustrationer: Rasmus Bregnhøi
+ CD, Go Danish Folk Music 2004, Musik: John Pilkington

1.B. , Carlsen 2002, Illustrationer: Jørgen Stamp

Bo og Bente Danmark rundt, Klematis 2002, Illustrationer: Bodil Molich

Fies far, Klematis 2002, Illustrationer: Charlotte Pardi

Søuhyret Nessie, Forlaget Klematis 2002, Illustrationer: Bodil Molich

Bo og Bente blandt bøller og buskmænd, Klematis 2001, Illustrationer: Bodil Molich

Bager Basse og andre børnerim, Klematis 2000, Illustrationer: Rasmus Bregnhøi

Priser & legater

Kunstrådets litteraturudvalgs arbejdslegat 2007

lottesalling.dk

Kontakt

lotte.salling@mail.dk
tlf. 60 68 12 15



Børnelitteratur.dk

Børnelitteratur.dk er et online-opslagsværk, hvor danske forfattere og illustratorer til børne- og ungdomsbøger kan præsentere sig selv og deres værker. Læs mere her.

Fortællingen.dk

Fortællingen.dk er Danmarks litteraturguide til den gode fortælling. Hvis du leder efter anmeldelser af børne- og ungdomsbøger, så besøg Fortællingen.dk. Siden opdateres ikke længere, men rummer 1400 anmeldelser.

SIDEN OPDATERES IKKE

Børnelitteratur.dk opdateres ikke længe med nye profiler. Det gamle indhold bliver dog stående, så du kan lade dig inspirere.