Biografi
Jeg er født i Århus i 1954 og bor i Højbjerg. Jeg er uddannet som lærer fra Marselisborg Seminarium i 1980 og underviser i folkeskolen sideløbende med, at jeg skriver og illustrerer bøger.
For snart 25 år siden begyndte jeg at tegne tegneseriestriber og vittighedstegninger. Senere fik jeg illustrationsopgaver ved et par forlag. I 1989 udsendte jeg min første selvstændige bog, hvor jeg illustrerede en række ordsprog over emnet penge. Bogen hed Alverdens ordsprog om penge og udkom på Chr. Erichsens Forlag. Det var en stor dag, da jeg underskrev min første bogkontrakt på forlagets kontor!
I halvfemserne fulgte en række forskellige bøger til bl.a. fagene tysk og dansk, hvor jeg både skrev tekster og illustrerede. I 1991 skrev og tegnede jeg i samarbejde med min kone Da bedstefar var dreng. Den vakte desværre ikke den store opsigt. Så gik det langt bedre, da jeg i 1993 udsendte pixibogen Aske bager småkager. Den er siden blev oversat til tysk, svensk, finsk, polsk og fransk.
Da mine egne børn begyndte at slæbe små, lette bøger med hjem fra skolebiblioteket, fik jeg lyst til selv at forsøge mig på markedet. Siden den første letlæsningsbog Sigurd og en barsk bølle er det blevet til mere end tyve titler for aldersgrupperne 0.-3. kl. og 4.-6.kl.
“. Og hvis det går helt galt, sender jeg den venlige, men temmelig klodsede privatdetektiv Orla på banen. På forunderlig vis lykkes det ham altid at opklare forbrydelserne til trods for, at han vist må verdens værste detektiv! Humor betyder meget for mig og sniger sig næsten altid ind i mine bøger på den ene eller anden måde.
Foreløbig er det også blevet til en enkelt krimi for voksne, Skydeskive fra 2007. I 2010 kommer Deadline, som er en krimi for læsesvage voksne.
Jeg tager gerne ud på skoler og biblioteker for at fortælle om mit arbejde som forfatter og illustrator. Der kan læses mere herom på min hjemmeside
Inspiration
Jeg henter inspiration mange steder fra. Mine egne barndomserindringer, mine børns oplevelser, mine elever, artikler i avisen, dyr og ikke mindst anden verdenskrig leverer brændstof til mine bøger.
Bibliografi
Læse let bøger
Sigurd og en barsk bølle, Alinea, 2002
Orla ved havet, SPF (Specialpædagogisk Forlag) 2003
Orla på museum, SPF, 2003
Orla hos kongen, SPF, 2004
Orla og fuglen, SPF, 2004
Juppo slår katten af tønden, Cadeau, 2004
Orla i cirkus, SPF, 2005
Orla på ferie, SPF, 2005
Asgers pletskud, Cadeau, 2006
Orla på ski, SPF, 2006
Orla og Pedro Pirat, SPF, 2006
Jagten på søens hemmelighed, Alrune, 2006
Det forsvundne maleri, Alrune, 2007
Hvor er Mie? Cadeau, 2007
Jakob og Jeppe på sporet, grøn dingo, Gyldendal, 2007
Jakob og Jeppe i havsnød, grøn dingo, Gyldendal, 2008
Skyggen i mørket, Cadeau, 2008
Follow that car, English dingo, Gyldendal, 2008
Orla til VM, Cadeau, 2008
Gysser og gamle guitarer, Cadeau, 2009
Orla og Santa Klaus, Cadeau, 2009
Grin julen ind, novellesamling, Cadeau, 2009
Links
Min hjemmeside
Kontakt
tlf. 8627 4347
email: kasmo@webspeed.dk











Hvad nu?