Biografi
Jeg blev født i København den 19. december 1956. Siden min forfatterdebut med en novelle i Information i 1975, digte i Hvedekorn i 1976 og min første bogudgivelse, digtsamlingen Verden i et øje i 1981, har jeg fået udgivet en række digtsamlinger, børnebøger og en novellesamling.
Meget længe før jeg i 1976, som 19-årig, fik mine første digte og noveller offentliggjort i tidsskrifter og dagblade, var jeg af den opfattelse, at litteratur skrevet til børn var af stor betydning. Før jeg selv kunne skrive, dikterede jeg historier til min mor og min mormor og illustrerede dem selv. Min målgruppe, som jeg blot aldrig nåede dengang, var vel andre børn omkring min egen førskolealder. Jeg havde en klar mening om, at den fuldendte børnebog ikke kun skulle rumme ordenes billeder, men også være illustreret, så interessen blev fanget, også af den som måske ikke var tilstrækkelig nysgerrig til alene at begive sig ind i tekstens billedrum.
Jeg var vel også påvirket af kendskabet til min egen – dengang endnu levende – oldefar, tegneren Axel Mathiesen, hvis illustrerede udgaver af H.C. Andersens eventyr, og bl.a. børnebøger han udgav sammen med Harald H. Lund, jeg var blevet opflasket med, nærmest siden jeg kom til verden. En så fremragende illustrator gengiver ikke blot det, man alligevel kan læse i teksten; han fortolker det selv og tillader sig at videregive sin personlige oplevelse og indlevelse. Illustrationerne understøtter og harmonerer på den måde med den litterære oplevelse, men samtidig giver de noget fra sig den anden vej og etablerer et spændende, parallelt univers i samspil med ordenes billedverden. Bøger som fx Milnes Peter Plys, (illustreret af Ernest H. Shephard) og Else Holmelund Minariks særegne bøger om Lillebjørn, (illustreret af Maurice Sendak) i Tove Ditlevsens oversættelse, gjorde uudslettelige indtryk på den lille, følsomme dreng, med deres ord- og billedverdeners samspil.
Gennem årene, mens jeg fik udgivet mine første digtsamlinger, nærede jeg en drøm om engang selv at skrive litteratur for børn. Jeg gjorde dog ikke forsøg på det, for jeg havde ikke den modenhed og erfaring, som kræves. For det er om muligt er endnu mere forpligtende at skrive den første litteratur, de yngste lyttere og læsere udsættes for. Bl.a. må det jo kræves, at bogen fænger og virker vedkommende, ikke kun hos barnet, men også hos den voksne. Altså en temmelig alvorlig og krævende sag.
Det skyldes min yngre digterkollega, billedkunstneren Martin Bigum, at jeg i 1990 blev sporet ind på at tænke mere konkret i retning af at prøve kræfter med at skrive en bog for børn. Han syntes om min “voksenlitteratur” og spurgte, om jeg ikke kunne skrive en historie for børn i samme “tone” som mine digte, med deres udprægede hengivelse til naturens styrke og fantasikraft, og deres stædige insisteren på det gode, men også på, at der er en mening med at skulle igennem genvordigheder og udfordringer, før man kommer i mål. Martin ville i givet fald selv illustrere bogen. Jeg tog handsken op og gik i krig, og vi arbejdede længe med forskellige projektmuligheder. En yderligere ansporing var, at jeg i 1991 blev far til Karen. Til hende var jeg, allerede inden hun blev født, begyndt at opbygge en større samling børnebilledbøger. Men det viste sig, at Martins og min stil ikke harmonerede – ej heller disharmonerede de på en frugtbar måde. Vi endte med, i al venskabelighed, at opgive samarbejdet, begge mere vidende om, hvor svært det er at gennemføre et børnebogsprojekt. Men jeg havde fået børnefantasiens drageblod på tanden og ville ikke opgive.
Jeg arbejdede med en tekst, som det kostede store kvaler at skære til, så den stod ren og enkel. Jo kortere og klarere teksten skulle være, desto sværere blev opgaven. Men i foråret 1992 var jeg nået så langt med manuskriptet til Jonas og konkylien, at tiden var inde til at begynde at tænke på at finde en illustrator. Mit kendskab til den slags, ud over min nu for længst afdøde oldefar, var yderst mangelfuldt. Faktisk var Mads Stage en af de eneste, hvis navn og arbejder, jeg kendte. Jeg syntes måske nok, at han var lige lovlig forudsigelig med sin velkendte streg på alt fra kalendere og postkort til kagedåser og tekrus, men jeg vidste, at hans kunnen som tegner var indiskutabel – og at han var meget efterspurgt og berømt, og temmelig sikkert ville give mig en venlig afvisning. Således ringede jeg, den 35-årige børnebogsforfatter in spe, til den dobbelt så gamle tegner og spurgte, om jeg måtte sende manuskriptet til ham. Han sagde ja, og et par dage senere ringede han tilbage og sagde til min store jubel ja til at illustrere. Oven i købet lovede han illustrationerne færdige for egen risiko, da vi endnu ikke vidste, om et forlag ville tage imod vores samarbejde.
Da dagen oprandt, og jeg ankom til familien Stages hyggelige hjem med udsigt over bugten ved Karrebæksminde, for at se resultatet, lå alle farveillustrationerne spredt ud på gulvet, så de åbenbarede sig på en gang. Min første reaktion var skuffelse, for det var slet ikke den Mads Stage-stil jeg kendte; farverne var friskere, hele udtrykket friere og enklere, end han før havde tegnet. Det hele så på en måde for nemt ud – for lige til i forhold til de meget detaljerede og sirlige streger, jeg havde forventet. Den gamle, venlige tegner var gået totalt i barndommen. Jeg lagde ikke skjul på min umiddelbare reaktion, og jeg tror, at Mads bar over med mig i sin vished om, at han havde gjort det rigtige og lyttet til sit indre barn. På vej tilbage mod hovedstaden, med Mads Stages originaltegninger i bagagen, tænkte jeg, det måske var et vildspor, jeg var havnet i. Men der gik ikke mange dage, før jeg måtte erkende, at jeg var faldet pladask for tegningerne. Og det var lykkedes mig at skrive en lille historie, som havde fået den garvede illustrator til at begive sig i en ny retning.
I foråret 1993 antog Forlaget Forum vores fælles værk. Derefter fulgte yderligere afpudsninger og beskæringer af manuskriptet. Mads Stage supplerede med omslagstegninger, sorthvide vignetter og småillustrationer. I foråret 1994 udkom Jonas og konkylien på Forlaget Forum, og i 1998 udkom den selvstændige fortsættelse – Jonas og himmelteltet. Mads Stage døde i 2004, 81 år gammel, men heldigvis nåede han at illustrere den tredje og sidste Jonas-bog, som jeg nu arbejder på at færdiggøre til udgivelse.
Bibliografi
Børnebøger
Jonas og konkylien, Forum, 1994 (illustreret af Mads Stage)
Jonas og himmelteltet, Høst & Søn, 1998 (illustreret af Mads Stage)
Voksenbøger
Noveller
Bæsterne, Melgaard, 1986
Digte
Verden i et øje, Hekla, 1981
Sorgrejser, Hekla, 1982
Dans under galgen, Hekla, 1983
Nær afstanden, Samleren, 1988 (udkommet på arabisk 1999)
Forvandlingshavet, Per Kofod, 1995
Alt er en åbning, Net-Bog-Klubben, 2002
Syd for mit hjerte 100 udvalgte kærlighedsdigte, Net-Bog-Klubben, 2005
Rejsebog
Europas vestkyst – en fotorejse fra Skagen til Gibraltar, Fiskeri- og Søfartsmuseet Forlag, udkommer 2007
Priser & legater
1982 Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1987 San Cataldo ophold. Arbejdslegat
1987 Arne Meyers Rejselegat (San Cataldo)
1987 Søstrene Hanna og Sophie Hansens Legat. Arbejdslegat
1989 Kaptajn H. C. Lundgreens Legat. Arbejdslegat
1989 Frøken Astrid Goldschmidts Legat. Arbejdslegat
1991 J.P. Lund og hustrus Legat. Arbejdslegat
1993 Kulturministeriets udvalg for den illustrerede danske bog. Arbejdslegat
1994 Kaptajn H. C. Lundgreens Legat. Arbejdslegat
1995 Forfatterforeningens Autorkonto. Rejselegat
1997 Statens Litteraturråd. Arbejdslegat
1998 Statens Litteraturråd. Arbejdslegat (børnelitteratur)
1998 Forfatterforeningens Autorkonto. Rejselegat
1998 Margot og Thorvald Dreyers Fond. Rejselegat
1998 Statens Litteraturråd. Arbejdslegat (prosa)
Links
jensfink.dk
Jens Fink-Jensen på litteratursiden.dk
Hvad nu?