Biografi
Jeg debuterede i 2003 med ungdomsromanen “Ud af stedet” og har siden udgivet en del billedbøger samt flere højtlæsningshistorier, blandt andre for DR Multimedieforlag. Jeg har gennemgået et to-årigt uddannelsesforløb på Forfatterskole for Børnelitteratur samt deltaget i forfatter workshop på forlaget Carlsen.
Jeg er cand.merc af uddannelse og har arbejdet som journalist forud for min entré i forfatterbranchen. Jeg er fra 1959 og er vokset op med to forskellige nationaliteter, hvilket har gjort mig meget åben over for andre folkeslag. I mine øjne er folk uforståeligt afstandstagende over for det, de ikke umiddelbart kender. Men det ukendte er jo blot indpakning. Indeni er der sjældent den store forskel.
Inspiration
Jeg har en udtalt fantasi. Jeg har stor respekt for børn som hele mennesker, og jeg har selv en kraftig erindring fra hele min barndom. Følelser og oplevelser står i klokkeklar erindring for mit indre. Jeg oplevede de voksnes verden gennem et barns undrende betragtninger, hvilket jeg til dels stadigvæk gør. Jeg inspireres af mine egne store børn, familiens mindre børn og alle de skønne unge mennesker, jeg møder rundt omkring.
Bibliografi
Fluen i eventyrskoven, illustreret af Bodil Molich, Carlsen, 2009, 28 sider (Udgivet med støtte fra Kunstrådet)
Trolden i mørket, billedbog, illustreret af Ida Gantriis, Forlaget Høst, 2008
Nisseskolen, antologi – højtlæsningshistorie: Juhuu! Nu er det jul. DR Multimedie Forlag. Illustrator: Bodil Molich
Simon med den mystiske hue, billedbog, illustreret af Mette-Kirstine Bak . Forlaget Carlsen, 2006
“Festen” i antologien Aben med den lange hals og de brune pletter, DR Multimedie Forlag, 2006. Illustrator: Tove K. Lange.
Godnat Magnus, billedbog, illustreret af Birde Poulsen. Forlaget Gyldendal, 2006.
“Der kom en Olfert” i Godnathistorier for dig, DR Multimedie Forlag, 2005. Illustrator: Jesper Tom-Petersen.
Koncerten, højtlæsningshistorie. DotBots hjemmeside, 2005. Illustrator: Claus Rye Schierbeck.
Spøgelset der så gerne ville vokse, billedbog. Forlaget Carlsen, 2005. Illustrator: Lotte Nybo.
Papirdrengene, billedbog. Forlaget Carlsen, 2004. Illustrator: Kamilla Christiansen.
Ud af stedet, ungdomsroman. Forlaget Carlsen, 2003.
“Morgen” (digt) i Landet længere væk. Forlaget Høst & Søn, 2002. Illustrator: Dorte Karrebæk.
”Dræberen fra de sorte ravne” i Taber-Nabo og andre forvandlingsnoveller, Illustreret af Els Cools Høst & Søn, 2010
Priser & legater
I 2005 modtog jeg Carlsens Fortællefantorden for årets bedste billedbog på forlaget. Bogen er illustreret af Lotte Nybo.
I 2006 var jeg blandt ti udvalgte billedbøger til udgivelse i forbindelse med en billedbogskonkurrence på Gyldendal. Bogen er illustreret af Birde Poulsen.
I 2007 har jeg modtaget er arbejdslegat til billedbogen “Fluen i Eventyrskoven”, som udarbejdes i samarbejde med Carlsen Forlag.
I 2008 modtog jeg et arbejdslegat fra Kunstrådets Litteraturudvalg til færdiggørelsen af fantasy-romanen “Hånden fra dybet”.








Hvad nu?