Biografi

forfatter_siljaJeg blev født på Frederiksberg, København i 1951, og efter en del omrokeringer i vores dejlig Danmark, bosatte min forældre sig i Svendborg med deres to børn – min søster og jeg. Jeg gik ni år i skole. Jeg var to år “i huset”. Jeg har arbejdet på en lille fabrik med at lave stearinlys, og derefter arbejdede jeg som ufaglært på plejehjem, tog sygehjælpereksamen og arbejdede derefter på sygehus.

Jeg tænkte ofte på, at jeg gerne ville skrive, men med to drengebørn og nok at bestille var det knebent med tiden – indtil min søster en dag sagde, at Forlaget Sesam søgte børnebogsforfattere. Jeg gik hjem og skrev min første manuskript på en gammel blå skrivemaskine og sendte det ind, det var i 1985. Derefter fortsatte jeg med en ungdomsbog i 1987. Der kom meget aktivitet ind i familien: motocross var drengenes og min mands sport, og jeg gik til træning med vores dejlige schæferhund, dyrkede aerobic, svømmede og løb. Jeg forsøgte med skriveriet, når der var pauser, men familien var vigtigere, især da vores ældste søn blev syg. Der gik tolv år, inden jeg fik min tredje ungdomsbog udgivet.
Det er blevet sådan, at vi forfattere også skal promovere os selv og vores bøger, så i 2007 startede jeg mit eget forlag, Sisters, ikke kun af nysgerrighed til bogbranchen, men også for at finde ud af hvordan man sælger bøger.

Inspiration

Alt kan inspirere mig, musik især, klassisk eller populærmusik, det er lige meget. Vejret – en dag hvor sol, skyer og vind er på en bestemt måde, eller film, bøger (jeg har altid læst meget), eller bare at se på mennesker og studere dem; alt dette kan gøre at der pludselig dukker en stemning frem i mig, en følelse, eller indre billeder og ideer, der måske bliver til en sætning, som jeg kan bygge videre på.

Bibliografi

Buksevand. Sesam, 1985. – 98 sider

Tænk at få buksevand i skolen, så skal der altså gøres noget … Børnebog.

Færdig med Uffe. Borgen, 1987. – 100 sider

Uffe kommer hjem fra ungdomsinstitution, men hans mor er syg af sprut, hans bror er på dope, hans far er havnet i fængsel, og Uffe bliver antastet af farens to forbrydervenner. Kras socialrealistisk ungdomsbog.

Vapis. Sesam, 1999. – 135 sider

Et intelligent delfinlignende væsen bliver en nat fanget i en trawl. Tilsyneladende er den død, men … Science- og fantasy udover det sædvanlige.

Ild & Vand 1. Sesam, 2000. – 183 sider
Ild & Vand 2. Sesam, 2000. – 207 sider
Ild & Vand 3. Sesam, 2001. – 215 sider

Tvillinger fødes, den ene er mørk og den anden lys, et smykke deler sig, og tvillingerne får hver sin halvdel, men ingen af drengene fungerer, som de skal. Pigen Helia påtager sig at få fat i tvillingerne for at samle smykket. Historisk og eventyrlig romanserie som foregår i det 4. årh., samtidig med at goterne krydsede Donau med hunnerne lige i hælene.

Møgtøs. Attika, 2006. – 147 sider

Trine bliver groft mobbet i skolen og fremmaner under et hekseritual en djævel, og så er fanden løs, bogstavelig talt. Socialrealisme med en snert af fantasy.

Djengis Khan I, Blodbrødre. Sisters, 2007. – 202 sider
Djengis Khan II, Til døden, anda! Sisters, 2007. – 202 sider
Djengis Khan III, Profetien. Sisters, 2007.- 224 sider

Handler om Djengis Khan, Temujin, hans turbulente drenge- og ungdomstid, indtil han i Tigerens år 1206 fik navnet Djengis Khan – verdenshersker. Historisk romanserie, spændende og handlingsmættet og med så grundig research, at man efter læsningen sidder inde med en ellers svært tilgængelig historisk viden.

Forbandelsen. Sisters, 2009. – 236 sider
Forbandelsen – Mørkets dæmon. Sister, 2009. – 224 sider

Silja Bødker på fortællingen.dk
Forlaget Sisters

Kontakt

sbl@sistersforlag.dk



Børnelitteratur.dk

Børnelitteratur.dk er et online-opslagsværk, hvor danske forfattere og illustratorer til børne- og ungdomsbøger kan præsentere sig selv og deres værker. Læs mere her.

Fortællingen.dk

Fortællingen.dk er Danmarks litteraturguide til den gode fortælling. Hvis du leder efter anmeldelser af børne- og ungdomsbøger, så besøg Fortællingen.dk. Siden opdateres ikke længere, men rummer 1400 anmeldelser.

SIDEN OPDATERES IKKE

Børnelitteratur.dk opdateres ikke længe med nye profiler. Det gamle indhold bliver dog stående, så du kan lade dig inspirere.