Da jeg gik i femte klasse lavede jeg en hemmelig klub sammen med min veninde Vibeke. Hun og jeg besluttede, at vil ville være B.D., når vi blev store. Det var B.D., der var det hemmelige. Det betød Berømte Digtere, og vi gik straks i gang med at skrive og tegne.

Vores historie handlede om nogle børn, der rejste tværs over Sahara-ørkenen. Vi sad med vores skoleatlas og gættede på, hvor langt sådan en kamel-karavane mon kunne flytte sig på en dag, og vi fandt navne på noget, vi mente måtte være oaser midt i ørkenen.

Jeg husker mest vores research og så det hemmelige. Jeg tror nok, at Sahara-historien aldrig blev til mere end et par sider, og jeg har i al fald ikke gemt den. Til gengæld har jeg gemt den historie, jeg selv skrev om beboerne på en fjern planet: Hikke Havgiraf og hans venner. Den ligger i gemmekassen fra min barndom og minder mig om, at jeg har villet lave historier, siden jeg var barn. Det minder mig også om, at der er rigtig meget, man skal kunne, før ens historier bliver rigtig interessante at læse for andre. Jeg har desuden opdaget, at det ikke er så godt at være hemmelig med det, man skriver, hvis man virkelig ønsker at være en B.D.

Jeg er født i 1947, og nu er jeg blevet mormor til en pige, der også skriver historier. Hun er fuldstændig ligeglad med, om hun bliver en B.D., og det er måske derfor, at hendes historier er både længere og bedre, end mine var. Jeg er også mor til en datter, der skriver historier, og hun er minsandten blevet en rigtig B.D. Hendes far er ved at skrive en krimi, og min steddatter skriver bl.a. digte, så der er gang i computerne, når vi er sammen.

Jeg har skrevet rigtig mange bøger. Da jeg blev voksen, blev jeg meget optaget af at fortælle små og store børn alt det, som jeg selv synes, er vigtigt at vide. Der er nu ikke ret mange, som har brug for at vide noget om at rejse tværs igennem ørkener, så i stedet for har jeg skrevet om forskellen på at være pige og dreng, og en hel masse om, hvad der kan ske, når sådan to forelsker sig i hinanden. Jeg er meget optaget af at finde ud af, hvordan man kan behandle hinanden ordentligt, og det handler mindst halvdelen af mine bøger om.

Men jeg har nu også skrevet nogle historier om at rejse gennem noget. I Barn af det Havblå Rige går rejsen gennem det græske øhav. I Byindianer rejser Niels rundt i Københavns gader B og ind imellem hen over Københavns hustage. Med sig har han sin morfars dagbog fra dengang, hvor han rejste tværs over Nordamerika B helt alene.

Slangen i sækken handler mest om en rejse inden i Jens. Jeg tror, man kan sige, at det er en rejse imellem at være bange og at være modig. Lola i Lola og Retfærdighedens Bog har lige rejst den lange vej fra Afrika til Danmark. Hun har ikke været i Sahara-ørkenen, men i hendes historie er der alligevel nogen, som er lige ved at dø af tørst B vistnok. På Facebook fortæller Lola (Saubro) mere om, hvad hun oplever.

Lolas historie er slet ikke slut, så den fortsætter i de næste bøger i serien Lola midt i verden. De er ikke skrevet endnu, og jeg glæder mig til at følges med Lola derhen, hvor hun nu vil rejse i de historier, som kommer. Jeg er nemlig vældig nysgerrig, og når jeg skriver, er det tit for at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår imellem alle mulige mennesker.

Legater

1991: Autorkontofonden

1992: Hulda Lütken og Jacobs legat
1998: Autorkontofonden
2004: Autorkontofonden
2006: Autorkontofonden
2010: Autorkontofonden

Bibliografi

SKØNLITTERATUR:
Barn af det havblå rige, 148 sider, Høst & Søn 1986
En god dag at vinde, 10 sider, novelle i Det starter vel et sted, Tobaksskaderådet 1999
Slangen i sækken, 156 sider, Høst & Søn 1999 (under pseudonymet Johanne Dal)
Byindianer, 156 sider, Modtryk 2005
Lola og Retfærdighedens Bog, 256 sider, Klim 2011

FAKTION:
Pigerne efter drengene, 130 sider, Modtryk 1993
Drengene efter pigerne, 140 sider, Modtryk 1993
Love & Lucky, 140 sider, Nielsens 1995
Stiktosset, 29 sider, Modtryk 1999
Mismodig, 29 sider, Modtryk 1999
Skrækslagen, 29 sider, Modtryk 2000
Skinsyg, 29 sider, Modtryk 2000
Det kilder! 46 sider, Frydenlund 2010.

FAGLITTERATUR:
Kønsroller, 81 sider, Gyldendal 1974
Familien, 88 sider, Gyldendal 1975
Arbejderlitteratur i Danmark 1875-1975, 4 bøger, sm. med Eskild Due, Gyldendal 1977
Randi & Brian-serien, sm. med Bente Madsen, 6 bøger, Gjellerup 1976-80
Al den snak om krig, 39 sider, Samtid1984
Krop & kærlighed, 139 sider, Modtryk 1985
Køn & køn, 95 sider, Modtryk 1986
Næsten voksen, 142 sider, Modtryk 1988
Dig & de andre, 40 sider, Modtryk 1989
Ung & Aktiv, 240 sider, Modtryk 1990
Sex i skolen-serien, 7 bøger, 357 sider i alt, Modtryk 1991-1993
Drengekøn-pigekøn, 46 sider, sm. med B. Nordahl, Nielsens 1994
Jeg har ret til – du har ret til, 40 sider, Nielsens 1995
Lærerens bog til Drengekøn-pigekøn-serien, 167 sider, sm. med B. Nordahl, Nielsens 1995
14-15-16, 123 sider, Modtryk 1996
Kys & bolle, elevbog, 60 sider, Alinea 2000
Kys & bolle, lærerbog, 40 sider, Alinea 2000
Goddag, Giraf, 95 sider, Landtryk 2000
Unge & abort, 39 sider, sm. med John Madsen, Ungdomsringen 2000
Mig & sex & dig, (Kroppen), 92 sider, Modtryk 2003
Mig & sex & dig, (Kærligheden), 130 sider, Modtryk 2003
Dygtig til sex, 24 sider, Modtryk 2003

Glimt af danskhedens historie – i billeder og tekster, 45 sider, sm. med Maria Helleberg, Mod tryk 2005
Ballademageren Søren – om sprogbrug, kontakt, identitetsdannelse & selvværd, 176 sider, Landtryk 2005
Mit barn skal i skole – forældrehåndbogen, 160 sider, flere forfattere, Mejeriforeningen 2007
Vælgebogen – en guide, 42 sider, Modtryk 2007

Links

Hjemmeside
Skolemælk.com

Jeg har haft historiefortælling under huden i mange år, men er først i 2011 sprunget ud som fuldbåren børnebogsforfatter. Jeg har tegnet og illustreret på hobbyplan, skrevet rollespilsscenarier på lidt mere end det, er uddanet som lærer til at formidle, har arbejdet med læringsspil og storytelling professionelt, som forlagsredaktør, med sparring for andre forfattere og i de sidste par år rigtig meget som oversætter.

Jeg har aldrig været vild med bøger der vil mig noget. Den der snigende fornemmelse af at der stod en med en facitliste over hvad jeg skulle mene om en bog, og lurede mig over skulderen. Belærende historier om små hverdagstragedier – realisme, kalder nogen det. “Forfatteren har virkelig noget på hjerte.” Ja, et påduttende, irriterende noget.

Jeg har på den måde betragtet meget lidt på hjerte som forfatter. Jeg vil historien. Dens drive og nødvendighed, finurlighed i plot og sprog. Og dermed ikke sagt at jeg ikke vil fortælle vigtige ting. Jeg vil kun fortælle vigtige ting. Om en hel verden der har fået kræft. Om den første pige på månen, og hvorfor hun aldrig kom hjem igen. Om hvor dyreguderne bliver af når de dør. Vigtige historier. Fantastiske historier.

Inspiration

Af inspiration er jeg nødt til at nævne Ringenes Herre. Allerede fra jeg var … ja, ret ung begyndte jeg at læse først Hobbitten og så trilogien regelmæssigt. Det tændte fyrværkeri i synapserne, og siden har jeg haft en særlig kærlighed til fantasy. Når det så er sagt, så læser jeg faktisk ikke selv meget hverken fantasy eller science fiction eller anden genrelitteratur – jeg finder simpelthen meget af det for tungt og ja, fantasiløst. Men i de underlødige kulturgrupper sker der alligevel nogle ting som helt basalt er sjovere end den fine litteratur.

Rollespillet har også været vigtigt. Her fandt jeg et medium hvor grafisk formidling, illustration, alternative virkemidler, interaktivitet, kollaborativ historiefortælling og gode ideer kunne komme i spil i et samlet hele. Hele den måde at tilgå ideer fra flere vinkler og med et kritisk øje for om historien kan holde til at blive kastet for løverne, tror jeg har været sund. Scenarieforfattermiljøet blomstrer og udvikler sig stadig med nye talenter og nye eksperimenter, men jeg er ikke længere en del af det.

Til sidst vil jeg nævne Neil Gaiman for hans ubesværede evne til at gribe fat i den væsentlige historie og fortælle den fantastisk – og med et uopstyltet men alligevel fint sprog – og i øvrigt også evnen til at begå sig i forskellige genrer og vove forskellige medier.

Bibliografi

Gemini 1: Forbyttede børn, Gyldendal, 2011, 96 sider
Gemini 2: Veje mellem verdener, Gyldendal, 2011, 96 sider

Links

Hjemmeside

Jeg hedder Marianne Jørgensen og er født i 1966. Jeg er gift med en landmand og har tre børn. Oprindeligt blev jeg uddannet som lærer. Dansklærer. Da mine egne børn var små, fik jeg en eventyrlig lyst til at skrive nogle gode bøger om dansk landbrug, sådan som landbruget ser ud i dag, i Danmark. Dem var der ikke rigtig nogen af. Så jeg besluttede, at dem skulle jeg skrive. Nogle bøger, der var realistiske og som fortalte noget om, hvordan det er at være barn på en gård, hvor familien lever af at have landbrug. Jeg var træt af traktorbøger med amerikanske kæmpetraktorer, træt af bonderose idyl og af at se en so, der rullede sig i mudderet på en mark, hvis det handlede om grise. Sådan er dansk landbrug ikke. Ikke i 00´erne. Det kom der tre “BørneLiv på Landet”-bøger ud af. Siden er jeg blevet fuldtidsforfatter. Jeg skriver bøger for både voksne og børn. Jeg skriver mest om det liv, der leves ude på landet. Både når det er til børn, men også når det er voksenlitteratur.

Bibliografi

Signe-Maries Høne, Turbineforlaget, 2006, 32 sider

Petras Ko, Turbineforlaget, 2006, 42 sider

Sigurds Traktor, Turbineforlaget, 2007, 32 sider

Py får føl, Turbine, 2009, 32 sider

Hiv ind, Jesper, Turbine, 2010, 42 sider

Priser

I 2004 vandt jeg 1. prisen ved Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence med novellen “Tvivl”

Links

Hjemmeside

Jeg voksede op i Ørting mose i Østjylland i 60erne og 70erne, og det var ærlig talt ikke et særlig fint sted at komme fra. Til gengæld var jeg omgivet af meget fine mennesker. Jeg kendte alle i mosen og besøgte de fleste. I mosen boede Ida, som havde fældet et birketræ, sat det ind i sin stue og pyntet det med hundrede skrøbelige, røde, blå og gyldne porcelænsfugle.
Sofus og Abraham og Martha og gamle Karl boede selvfølgelig også i mosen, og Karl stod sommetider ved grusvejen og viftede mig ind i sit fugtige, lavloftede hus med det lerstampede gulv. Så bød han på en mellemmad med hjemmelavet rævepølse. Han hviskede i mit øre, at han selv havde skudt og parteret ræven, fordi den luskede rundt om hans hus om natten og skreg som et spædbarn, og af den døde rævs kød havde han tilberedt en velsmagende, men noget krydrede, pølse. Kan du lide den, hviskede han, og jeg kneb munden sammen. Jeg syntes, at rævepølsen lignede den lyserøde kødpølse, som vi plejede at købe hos Købmand Peter, men jeg blev altså klogere, og jeg kunne ikke lide Karls madder.

Så blev jeg stor, flyttede fra mosen, og studerede mellemøstlig politik, kultur og religion og blev journalist og arbejdede i mange år på aviser, og radio og fjernsyn. Det blev ikke ved med at være sjovt. En dag var jeg hjemme på besøg og hoppede fra tue til tue gennem den bløde mose, mens jeg bekymrede mig om kommende krige, sultne børn i Gaza og bomber i vestlige storbyer. Jeg kendte alle detaljer om alle grusomme hændelser, der var sket i verden. Og vidste, at meget mere frygteligt nok snart ville ske. Det ene hop tog det andet, og så var jeg dybt inde i mosen. Tågen hang tæt – tåge kommer pludselig i moser og sammen med den kommer stilheden. Jeg stoppede, lyttede og hørte en svag latter lige bag mig. Jeg snurrede hurtigt rundt og så en skikkelse. En lille … pige? Vinkede hun? Kendte jeg hende? Så forsvandt hun i tågen.
Jeg kaldte: ’Hallo? Er du der?’

Jeg har ikke fået noget svar endnu, men den dag i mosen besluttede jeg at droppe verdens nyheder, og i stedet skrive mine egne historier, hvor jeg selv kan bestemme slutningen. Sande, løgnagtige, sjove, sørgelige, uhyggelige historier om pigelatter i moser og andre væsentlige emner.
Og selvom det måske ikke er helt sandt, alt det jeg lige har fortalt – Ida havde f.eks. ikke selv fældet træet til stuen, men fået sin mand Ejner til det, og som journalist kendte jeg ikke engang til en brøkdel af alt det frygtelige, der skete i verden – men det passer, at jeg kommer fra mosen og det passer, at jeg i dag skriver mine egne historier.

Inspiration

Min inspiration kommer ikke kun fra Ørting og mosen, men også fra mennesker, jeg møder, små notitser i avisen, verdenshistorien og de store verdenskrige, fra besøg på museer med mumier og bronzealder-amuletter, fra sære jyske samlinger af brocher, halskæder og urremme snoet af elskede og afdøde slægtninges hår – og fra iskolde jagter langs Vesterhavet på evigt udkik efter rav og fra rejser til fremmede lande, hvor man drikker kaffe med kanel.

Bibliografi

Saudi Arabien. Munksgaard, 1993 (faglitteratur)

Jordan. Munksgaard. 1994 (faglitteratur)

Mille og den hemmelige bog. Høst & Søn, 2001 (roman)

Pigerne og aberne. Forum, 2006 (roman)

Den oprindelige Rose. Sesam, 2006 (W.I.T.C.H. bog)

Et strejf af en stjerne. Sesam, 2007 (W.I.T.C.H. bog)

Jagten på det hellige barn. Høst & Søn, 2009 (roman)

Døde børn glemmer ikke. Gyldendal, 2010 (roman)

Ravets børn– serie i syv bind. De tre første ’Ravnens skrig’, ’Dømt til døden’ og ’ Fredløse’ udkom 2010 på Rosinante. De sidste fire bind udkommer i 2011. (læselet serie)

Derover flere titler for voksne…

Jeg bytter historier med dem jeg møder ude i verden.

Jeg er datter af en skipper. Gennem hele min opvækst i Svendborg fortalte min far de værste skipperhistorier, når han kom hjem fra sine rejser over verdenshavene. Snart begyndte jeg også at fortælle.
Især var jeg dygtig til at finde på de utroligste historier, når jeg kom for sent i skole eller ikke havde lavet mine lektier.

Da jeg selv fik børn, blev jeg ved med at fortælle, og mange af historierne blev til børne- og ungdomsbøger. Den første bog hed “Hyldehytten” og udkom i 1970.
Over 60 bøger er det efterhånden blevet til. Jeg har også skrevet manuskripter til Danmarks Radio og et utal af sangtekster, især til Povl Kjøller (f.eks. Jeg har en rokketand).

Jeg er meget nysgerrig. Så snart mine tre døtre var flyttet hjemmefra begyndte jeg at se mig om i Verden. Jeg ville prøve, hvordan man levede andre steder på Jorden. Så jeg har boet hos masaikrigere i Afrika, og indianere ved Rocky Mountains. Jeg har fanget kvæg sammen med Cowboys på prærien og levet blandt gadebørn i Honduras. Jeg har spist myrer hos de indfødte i Australien, hundekød i Vietnam og kålsuppe i flygtningelejrene i Kroatien. Jeg har redet på hesteryg tværs over Island og kørt hundeslæde i Grønland.
Min nyeste historie stammer fra et nomadefolk højt oppe i Himalayabjergene.

Når jeg rejser bytter jeg historier med dem jeg møder.
Jeg fortæller eventyr om livet her i Danmark – og bringer så deres historier med hjem til mine bøger.

Det er nemt at være venner – og svært at være fjender, når man kender hinandens historie.

Inspiration

Noget af det der inspirerer mig, foruden at rejse jorden rundt, er at være sammen med børn. Derfor elsker jeg at tage ud på skolerne og fortælle. Jeg er også så heldig, at jeg efterhånden har fået 13 børnebørn, som er fulde af spilopper og fortællelyst. Mine børnebørn har givet mig ideer til nye fantastiske eventyr, historier og sange.

Jeg bor på Gjorslev Slot på Stevns. Det er Danmarks ældste beboede slot og det største middelalderslot i landet. Her sidder jeg bag tykke mure omgivet af voldgrave og skriver. Når jeg da ikke lige er ude og rejse eller holde foredrag.
De tykke mure hvisker århundreders historier til mig. Og spøgelserne pusler rundt i krogene. Det er meget inspirerende.

Bibliografi

Billedbøger:
1994 Rumpedans og kalabasser

1995 Bøfler og bambusskud

1995 Heksetøsen

1997 Gorm Guldhorn

1999 Gadebørn og gavtyve

2000 Prins Purk og troldene (også i stort format)

2001 Rejsen til Kriblekrableland

Illustrerede småbørnsbøger:
1970 Hyldehytten

1975 Gorm Guldhorn

1981 Det farlige Kolbøtteland

1982 Flyv væk flue Fræk

1979 Hot-Dog alene

1981 Hot-Dog i ilden

1983 Hot-Dog på pletten

1984 Hot-Dog i klemme

1998 Hot-Dog (genudgivet med nye tegninger)

2000 Hot-Dog i ilden (genudg. med nye tegninger)

Børnebøger:
1980 Bangebuksen

1982 Hop-Hans

1983 Hep på Hop-Hans

1984 Hvem har Hop-Hans

1989 Sylvester Ståltand

1998 Regnbuebilen

2000 Eventyrslottet

2002 Skibsvragets hemmelighed

Ungdomsbøger:
1978 Skrup af Villy

1979 Hestekræfter

1982 Reservatet rød afd.

1986 Løven brøler (Kenya)

1991 Kængurudrømmen (Australien)

1992 Stjerneskud og halvmåne (Kroatien)

1993 Den plettede tiger (Nicaragua)

1994 Ildhesten (Island)

1996 Spøgelseshesten (Island)

1997 Kys og knogler (Vietnam)

1998 Gys og guld (Canada)

2000 Vildhesten (Island)

2001 Slædehundene hyler (Grønland)

2003 Genfærdet, Tora i Skotland (Skotland)

2004 Indianerskatten – Gys og guld II (Canada)

2005 Trommerne taler (Ghana)

2006 Skrællingen, Tora i Vinland (Newfoundland)

2007 Ghost Town – Gys og guld III (Canada)

2008 Huldrefolket – Tora i Island

2010 Fabians Feltdagbog (Himalaya)

Fagbøger:
1971 Det glade køkken

1972 Hvad skal vi ha´ bagefter?

1973 Bag noget godt

1975 Glad mad jorden rundt

1976 Glad festmad

Novellesamlinger:
2008 Vandtyven, 12 fortællinger om verdens børn.

Digtsamlinger:
1980 Festivalen

1982 Mandag igen

Voksenbøger:
1986 Flyvefærdig

1989 Hallas Ånd (Island)

1994 Stjerneskud og halvmåne (Kroatien)

1997 Blå by (København)

Priser

1993
Danmarks skolebiblioteksforenings Forfatterpris.
(Den plettede tiger).

1995
Drassovs fredslegat.
(Stjerneskud og halvmåne).

1998
Gyldendals boglegat.

2006
Kulturministeriets Børnebogspris.
(Skrællingen, Tora i Vinland).

Links

Charlotte Blays hjemmeside

Jeg har altid haft lyst til at skrive en børnebog. Da jeg ventede mit første barn og var flyttet til udlandet med min mand, syntes muligheden oplagt. Jeg skrev ud fra mine egne oplevelser i puberteten og tog udgangspunkt i et bankrøveri, jeg selv oplevede som barn. Sådan blev min første bog til en pubertetskrimi med titlen Skumle skiderikker og lyserøde skyer. Bogen udkom på forlaget Siesta i februar 2010. Den handler om tre piger på hvert deres udviklingsniveau i puberteten og den kløft, der skiller veninder ad i pubertetens proces. Amalie er hovedpersonen og er på trods af sine 13 år ikke gået i puberteten endnu. Det er veninden Emma til gengæld og i høj grad storesøsteren. Vi følger de tre piger og deres søgen efter identitet.

Da bogen lå færdig, havde jeg lyst til at følge den ud i folkeskolen og bruge den aktivt i elevernes søgen efter identitet og higen efter fællesskab. I samarbejde med to konfliktløsere har jeg skabt en workshop, som handler om identitet og fællesskab for 5.-6. klasse. I den forbindelse har jeg også udviklet et undervisningsmateriale til bogen.

Inspiration

Da jeg blev gravid med min første datter, væltede minderne fra min egen barndom mig i møde. Jeg har en rigtig god hukommelse og genoplevede følelser og oplevelser meget livligt. At jeg valgte at skrive om puberteten var ingen tilfældighed. Jeg har altid været optaget af tanken om identitet, og hvordan identitet dannes. Puberteten er så ufattelig sårbar en tid for de unge, og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dem bare lidt på vej, vil jeg være rigtig glad.

Bibliografi

Skumle skiderikker og lyserøde skyer, Forlaget Siesta, 2010.-145 sider

Links

Skumle skiderikker og lyserøde skyers hjemmeside
Gitte Winter Graugaards hjemmeside
Anmeldelse på fortællingen.dk
Interview Århus Onsdag
Tv-interview Tv2 Lorry
DR P4-interview

Min forældre sagde altid. ”Få en uddannelse, så kan du skrive bagefter”.
Det virkede egentlig også som en ret god ide, bortset fra at jeg i 2005 var på mit tredje universitetsstudie og stadig ikke følte, at jeg var det rigtige sted eller lavede noget, jeg virkelig havde lyst til. Min fars død samme år fik mig til at indse, at uddannelse sikkert er godt, men at livet har en udløbsdato, og før den dato bliver overskredet, ville jeg hellere nå at lave noget, jeg syntes var FANTASTISK.
Jeg kom dog ikke helt uden om det der uddannelsespjat, for året efter blev jeg optaget på Center for Børnelitteraturs forfatterskole, og hvilken uddannelse! Det var en fænomenal oplevelse, kun gjort større af, at jeg på forunderlig vis, samtidig fik snøvlet mig igennem en bachelor-opgave indenfor et eller andet temmelig uinteressant, og derefter skrottede universitetsstudierne.
Mens jeg gik på forfatterskolen blev der udskrevet en konkurrence om at skrive letlæsning til 4.-5. klasse. Den konkurrence vandt jeg … ikke. Jeg blev heller ikke hverken nummer to eller tre, men alligevel ville forlaget gerne have min historie, og sådan blev Max Power og min første udgivelse til.

Inspiration

Eventyr er det bedste, jeg ved. Og hvor ville det være vidunderligt litterært, hvis det var H.C. Andersen, jeg tænkte på. Men det er det ikke. Jeg elsker Indiana Jones. Jeg vil VÆRE Indiana Jones. Det er jeg bare lige for spinkel, for doven og for lidt modig til at være, så i stedet må jeg skrive om personer, der minder mig om Indy.
Gamle ruiner, uopklarede mysterier og skurke, der er så onde, at himlen formørkes, når de åbner deres vindue – det er lige mig!
Inspirationen til disse eventyr kommer i høj grad fra rejser. I min verden er der ikke noget bedre end at rejse til et fjernt sted, hvor der er en overgroet ruin og en mystisk gåde fra fortiden, som jeg og mine hovedpersoner kan rende rundt og pirke i.
Desværre er det meget sjovere at pirke end at notere ned, og derfor arbejder jeg temmelig langsomt. Det bliver ikke bedre af, at jeg skriver det hele i hånden først, og derefter skal skrive ind på computer.
Til gengæld lider jeg ikke af angsten for det blanke papir, og et af mine bedste ‘tricks’ til at komme i gang er, at sætte mig med en kuglepen i hånden og glo på et blankt papir, og så bare fortsætte med at glo på papiret, indtil det bliver så kedeligt (eller så pinligt!), at jeg begynder at skrive. Derefter er problemet at undgå at holde chokoladekiks-pauser hvert 10. minut.

Bibliografi

Max og det mystiske museum, Gyldendal Uddannelse, 2009.- 40 sider
Mit livs værste sommer, Gyldendal Uddannelse, 2009.- 116 sider
Max og den mumlende mammut, Gyldendal Uddannelse.- 2010, 40 sider

Jeg kom til verden hin skæbnesvangre dag, fredag d. 13. april 1973 under navnet Thomas Andersen. Det navn havde jeg, til jeg mødte min kone (og hendes højre hånd). Jeg voksede op i Sorø, hvor tiden gik med at læse tegneserier og være den lidt nørdede (noget jeg ikke har lagt bag mig).
I skolen og senere på HF diskuterede jeg så meget med mine dansklærere ang. stavning og grammatik, at det slog mig, at måske burde jeg bruge det til noget fornuftigt – og derfor valgte jeg at læse økonomi og engelsk på Odense Universitet. Nok ikke den smarteste beslutning, jeg har truffet – statistik og mikroøkonomi var bare ikke min kop te.

Efter at have ”læst” et års tid skete der dog noget, der forandrede mit liv for altid. I 1997 havde jeg en længere sygdomsperiode, og det eneste, jeg kunne, var at læse mine tegneserier, deriblandt Anders And & Co. Bladet var dog så dårligt på det tidspunkt, at jeg tænkte, det kunne jeg da gøre bedre selv, og så sendte jeg et par historier ind. Den ene blev godtaget med det samme, mens den anden blev først godkendt ca. 10 år senere. Siden dengang har jeg vel skrevet i omegnen af 50 Disney-historier, for ikke at nævne et utal af artikler og forord til diverse Disney-bøger over hele verden.
I 1998 forlod jeg mit studie med den fine titel af Can.Ikkenskid og flyttede til Holbæk, hvor min kone boede. Disney-skriveriet var ikke noget, man kunne leve af, men jeg elskede at finde på historier, så det var den vej, jeg skulle gå, og det mest nærliggende var reklamebranchen. Jeg arbejdede derfor et år i et reklamebureau, mens jeg samtidigt tog Tekstforfatterlinjen på Den Danske Reklameskole. Jeg havde dog stadigvæk kærligheden til tegneserier i mig, så jeg begyndte at blande mig i debatten om tegneserier, blev skribent for tegneseriemagasinet Strip! og var medarrangør af tegneseriefestivalen Komiks.dk 2004.
I 2004 startede jeg også mit eget lille enmandsreklamebureau, hvor jeg primært skrev radioreklamer, men nåede dog kun at være i gang et halvt års tid, før Egmont Serieforlaget headhuntede mig til at være medredaktør på Carl Barks’ Samlede Værker (som jeg også endte med at være konsulent på for hele den nordiske udgave).
Efter 3 ½ år var serien færdig, og jeg nørdede videre som Disney-ekspert i Faraos Cigarer et års tid. Jeg freelancede dog stadigvæk for Egmont som forfatter, redaktør, konsulent, oversætter, korrekturlæser med mere på flere af deres bøger og blade, ligesom jeg også begyndte at hjælpe til på Forlaget Faraos Cigarer, og senere oversatte jeg lidt for Aller Harlequin.
I Faraos Cigarer rendte jeg ind i Allan Haverholm, der på det tidspunkt var grafiker for dem. Vi begyndte at snakke om at lave vores eget forlag, og 1. marts 2010 var Forlaget Afart en realitet. Udover at udgive vores egne letlæsningsbøger som jeg skriver, og Allan tegner, udgiver vi også tegneserier, billedbøger og alt andet, vi finder interessant.
Jeg bor i Vipperød sammen med min kone og vores tre børn.

Inspiration

Jeg finder inspiration alle vegne. Især tegneserier inspirerer mig, men også film, mine omgivelser samt den klassiske med at stirre op i loftet (jeg kender HVER en sprække i mit loft).

Priser & legater

Årets tegneserieforfatter 2008 på Seriejournalen.dk

Det er ingen pris, men jeg blev stolt, da en af Allan og mine serier fik følgende lektørudtalelse: ”Sjove, spændende bøger, hvor indholdet virkelig vil motivere de yngste læsere.” Større hæder kan man ikke få, når man netop vil gøre det sjovt at lære at læse!

Biografi

Jeg har som forfatter bidraget til følgende udgivelser:

Anders And & Co. (1998-), Egmont Comic Creative
Strip! (2004-2005), Forlaget Fahrenheit
Bill & Ben og Det Røvfødte Golem (2004), BreacherBrothers & Seriejournalen.dk
Carl Barks’ Samlede Værker 1 (2005), Egmont Serieforlaget
Anders And & Co.: Den Komplette Årgang 1960 [1-6] (2005), Egmont Serieforlaget
Året rundt i Andeby (2005), Egmont Serieforlaget
Andeby Posten (2005-2007), Egmont Serieforlaget
Jumbobøger (2006-2008), Egmont Serieforlaget
1001 spørgsmål og svar om Andeby (2008), Egmont Serieforlaget
Valhallas Venner (2008), Carpid
Hall of Fame 24 – Don Rosa bog 8 (2009), Egmont Serieforlaget
Kalle Anka & C:o Den Kompletta Årgangen 1965 bog 3 (2010), Egmont Kärnan
Mesterdetektiven Lukas [1-3] (2010), Forlaget Afart
Bastians skøre opfindelser [1-3] (2010), Forlaget Afart
Anders And Brætspil (2010), Tactic
På dybt vand 2 (2010), Wisby & Wilkens

Links

Forlaget Afart

http://coa.inducks.org/creator.php?c=Thomas+Schrøder

”Skal du ikke ud og lege med nogen?”
Min mor spurgte tit – og lidt bekymret – men jeg var allerede som barn en bogsluger og læsehest, garneret med helt egne briller, og når jeg ikke lige spillede håndbold, slæbte jeg – i stedet for at hænge ud ved gadekæret – stabler af bøger hjem fra biblioteket i min østfynske landsby. Om Jan, Kim, alle tilgængelige hestepiger, De Fem, min første helt Nancy Drew og alle mulige og umulige børnedetektiver. Foruden bøger om Bermuda-trekanten, planeterne og Howard Carter på jagt efter kongegrave i Ægypten. Med Æ!
Carter fandt skatte. Det gjorde jeg også på biblioteket, som var mit helt eget skatkammer, uudtømmeligt og tyst på en dragende måde. Jeg tog vel bøgerne alvorligt, men det føltes egentlig omvendt, som om jeg og min nysgerrighed blev taget alvorligt af dette kæmpe tilbud om komme indenfor i andres historier og liv.
At læse Jules Verne og Defoe og fantasere om at fare vild i verden på lidt mindre urovækkende måder – det kunne godt gøre det for mig!
Og undervejs lærte man så også at stave og skrive sammenhængende sætninger, som man forvildede sig ind i, og som føjede sig sammen til historier.
Dér – i den lyst og trang til at skrive – blev jeg hængende. Den spæde begyndelse var digte i Hvedekorn – efter mange og lange års tilløb fandt jeg endelig en boblegryde at hoppe i på Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur (2004-06). Undervejs blev jeg student på Midtfyns Gymnasium i Ringe og journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Århus.

Inspiration

Det kan være alt muligt; et enkelt ord er sådan set nok. På skolen fik min tilgang disse ord med på vejen: det realistiske, det sårbare og det humoristiske. Jeg tror heller ikke, jeg har nogen drager i mig! Men dertil vil jeg lægge det mørke, det lidt ubehagelige. Barndommen er ikke kun det lyse, lattersvøbte sted at være – men også et usikkert, utrygt og magtesløst udsigtspunkt. Der er meget at lægge stemme til.

Bibliografi

Stop så det der! (Zoom Ind) m. ill. af Mette Dreyer, Forum, 2010

En fremmed mand, novelle, illustreret af Els Cools, i ”Tabernabo og andre forvandlingsnoveller”, Høst & Søn, 2010

Plasterpigen, billedbog, illustreret af Lea Letén, Høst & Søn, 2008

- efterfølgende udkommet i to særoplag til Bogstart-programmet v. Bibliotek og Medier

Ottos julefeber, juleeventyr, DR Multimedia, 2007

Legater

2009 – arbejdslegat fra Statens Litteraturråd

2008 – arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Født i 1974 i Horsens. Opvokset i Hundslund mellem Odder og Horsens, hvor landskabet sikkert har været medvirkende til at udvikle min kunstneriske åre – der vrimler med nisser, spøgelser og trolde på de kanter (og dertil en hel del kunstnere).
Uddannet i sidste årtusinde som lærer og virker som sådan i Rask Mølle, hvor jeg også bor med min familie.

Inspiration

Min forfattergerning blev for alvor skudt i gang efter jeg læste Stephen King. Han kunne noget, jeg mente, jeg også kunne. Midt i gymnasiet var jeg godt i gang med at skrive gysere. Senere kom så fantasyserien Dværgenes Krønike til, der bygger på en række rollespilsscenarier jeg og mine venner spillede mens jeg gik i folkeskolens overbygning og på gymnasiet.

Bibliografi

Ud over bøger for voksne har jeg skrevet følgende børnebøger

Dværgenes Krønike 1-5 (2001-2005)
Dværgene, Hovedland, 2001, 127 sider
Gudesletten, Hovedland, 2001, 127 sider
Heksen fra Morg, Hovedland, 2002, 127 sider
Bjergenes Rødder, Hovedland, 2003, 132 sider
Den Store Jordskælvskløft, Hovedland, 2004, 143 sider

Den forheksede prins Toruks forunderlige rejse, Forlaget Modus, 2005, 133 sider

Nilrems Rejse, Hovedland, 2008, X sider

Links

Jacobhedegaardpedersen.dk